1. Vikingerne – den danske kulturarv
I foredraget Vikingerne - den danske kulturarv afliver foredragsholderen, Erik Lysbjerg, nogle af de mest kendte myter om nordboerne når han, på en levende og underholdende måde, giver sit syn på vore gæve forfædre og deres hverdag.
Foredragsholderen behandler, med udgangspunkt i den seneste forskning, en række forskellige sider af vikingetiden og besvarer spørgsmål som for eksempel:
• Var vikingerne barbariske vilde eller bønder?
• Var Jelling et religiøst centrum?
• Hvorfor var langskibet så enestående?
• Hvorfor bygge Ravningbroen?
Indhold:
Tag med på udfærd tilbage til vikingernes fantastiske verden. Oplev en spændende beretning om en stor kultur og et veludviklet samfund, baseret på livsværdier, der også er gyldige idag.
Få en beretning om dygtige søfarere, driftige handelsfolk og handlekraftige krigere. Under foredraget kommenteres og belyses nogle af de mange “misforståelser” omkring vikingerne i historieskrivningen lige fra Saxo Grammaticus op til idag - et foredrag der vil pirre nysgerrigheden.

Foredragsholderen:
Erik Lysbjerg driver virksomheden THE ARMOURY, der tilbyder undervisning i våbenbrug, formidling og levendegørelse af historisk fægtning. Erik Lysbjerg har deltaget som både rådgiver og medvirkende ved TV og film produktioner, samt fungeret som underviser og kulturformidler på danske museer.
Erik har skrevet flere artikler med relation til nordisk mytologi og spiritualitet.
Pris.: Kr. 3.500,00 + transport i.h.t. statens takster
Varighed: Ca. 1,5 time
Yderlig information: Tlf.: 75 82 06 35
Mail: erik.lysbjerg@mail.dk